Horror
on the
Orient
Express

Forside > Referater > 13.12.2005  
 
 

13.12.2005 Edgar Wellington: taksidermist, okkultist og morfinist

Der gøres holdt i Lausanne for at besøge englænderen Edgar Wellington og hans bror William. De viser sig at have en lille butik i Lausanne hvor de udstopper dyr, og William er endnu særere end som så. Edgar udgør også en tredjedel af et lokalt okkult selskab. De to andre er Duc Jean Floressas des Esseintes og Maximillian von Wurtheim. Edgar er muligvis i besiddelse af Sedefkar-rullerne, og vore helte bliver inviteret til et møde i det okkulte selskab, hvor de udviser forsigtig interesse, uden at afsløre for meget. Det viser sig at Edgar er interesseret i at sælge rullerne, men både baronen og Maximillian er også interesserede. Maximillian dukker dog på mystisk vis aldrig op til mødet.

Næste morgen besøges Edgars butik igen, for dog om muligt at få et glimt af rullerne. Maximillan er på stedet, men Edgar åbner ikke døren. Inden længe har nogen brudt ind af bagindgangen, og i Wellington & Wellingtons private lejlighed over butikken findes de begge døde! Der er tegn på at Edgar var en sølle morfinist, og det er bestemt tænkeligt at han er død af en overdosis, men William er på langt drabeligere vis blevet stukket ned i køkkenet. Blandt de bevisgenstande vores helte finder de sikrest ikke at overlade til politiet er en dagbog, nogen ubehjælpsomt forfalskede skriftruller, og en flaske mudret væske med det kryptiske navn "Drømmelausanne". Derefter forlades gerningsstedet i hast, men lovlydige folk som vores helte jo er, fortæller de Maximillian at politiet er velkomne til at komme og snakke med dem på deres hotel. Clarke kan naturligvis ikke sidde stille så længe og vender tilbage til gerningsstedet hvor han prompte bliver taget til fange. Derfor er han med da politiet aflægger Duc Jean et besøg, og der er noget der tyder på at også hos baronen er der sket noget frygteligt. De andre bliver også efterhånden afbrudt i deres sysler af politiet der gerne vil snakke lidt.




Oprettet 2006-03-07
Frederik J. Jensen
Opdateret 2006-03-08
Frederik J. Jensen