07.03.2006: Omhyggelig planlægning

Mens aftalen om en specialrundvisning på paladset falder på plads, diskuteres forskellige planer om tilegnelse af benet på en hyggelig cafe. Efter adskillige varianter af "Tag benet under armen og løb" er vendt og drejet, ender det med den noget sikrere "Lokaliser benet og tænk".

På paladset viser Pierre os rundt mellem udvalget af statuer, og vi fremlægger diskret vores ønske om at se Døden på nært hold. Med passende knitren af liresedler overtales opsynsmanden, og den guidede tur fører op ad den spinkle og usikre trætrappe til toppen af klokketårnet. Portneren har ikke ondt i benet, men er ved at brække halsen, da han skal låse op.

I tårnkammeret flokkes Døden, en engel, en tyrker, en soldat, en snigmorder, en løve og to bønderkarle. I overstørrelse. Nærstudier af tyrkens bentøj fører Clarke en tur ud i det fri da klokken slår kvartslag, men fører til lokalisering af benet af bene.

Ikke til den nervøse portners udelte begejstring og der låses af.

På en restaurant i nærheden fortsættes overvejelserne om mere eller mindre drastiske planer på baggrund af de nye oplysninger. Donaldson bifalder Clarkes snedige plan om at skaffe et erstatningsben på hel legal vis og bytte ben en sen nattetime, så ingen opdager, at tyrken har fået træben. På trods af Clarkes forsøg på at argumentere mod sin egen plan.

Afklarede og klar til at gå til ro overraskes de besindige briter tilbage på hotellet af en noget oprevet tjenestepige, der hovedløst ønsker at opsøge Georgio for at få denne til at hjælpe Maria, som hun mener er sat i husarrest.

Alle rimelige argumenter om at tage det med ro og se tingene an afvises af den følelsesforblændede kvinde, der med argumenter som "Rossini lugter fælt ud af munden" forsøger at få pisket en stemning op. Forgæves. Selv ikke en beroligende cognac får hende dæmpet ned, og hun farer videre ud i natten.

En støjende men rolig nat senere går turen næste morgen ud til Grimanciernes værksted. På grund af optøjerne har de ansatte taget sig en slapper, heldigvis lokaliseres Sebastiano, og med overbevisende argumentation kommer benaftalen i hus.

Yderligere forberedelse af forbytningen sker via et visit til Georgios lejlighed - han menes bestemt at ville bidrage til projektet som tak for hjælpen.

Sluttelig opsøges Rossini. Han lugter kun lidt fælt ud af munden. Han orienteres om Georgios afrejse, og det aftales at man nok kan få lov til at sige personligt farvel til Maria inden den snarlige afrejse. Han takkes desuden for at have stillet vagtkorps til rådighed for gruppens beskyttelse under de seneste dages uroligheder, og han indvilliger i at undersøge om Clarkes forlagte kamera er blevet indleveret som hittegods.