Horror
on the
Orient
Express

Forside > Referater > 20.03.2006  
 
 

20.03.2006: Jonathan Clarkes sidste besynderlige dage

Uroen breder sig i Venedig, og der går rygter om kultister og ligædere i gaderne, men vores helte skal ingen steder, ikke før de har fået deres ben. Imens der ventes på attrappen fra Grimancierne, besøges Maria og Rossini endnu engang. Maria er nu ganske i Rossinis magt, og synes at have tabt modet. Det er vel i princippet synd for hende, men bestemt ikke en sag for vores helte. Det ville sikkert også bare gå ud over det fine samarbejde de har opnået med Rossini, det har fungeret så godt at han indvilliger i at se om han kan gøre noget ved at komme ind på posthuset, der ellers har lukket pga. optøjerne. De har jo en arm liggende derinde, og har bestemt ikke lyst til at vende tilbage til denne fæle by senere. Heldigvis er Rossini en mand med midler og kontakter. Han har endda formået at finde Clarkes kamera.

Dagen for det store kup oprinder. I gaderne strejfer voldelige bander rundt, og en kvinde bliver overfaldet for at være besat, men det var hun muligvis også. På Palazzo Rezzoniani giver de mange låste døre en del problemer. Det er svært ikke at efterlade spor, og den gamle trappe i klokketårnet er atter ved at tage livet af vores helte. Langt om længe bryder de ind i tårnkammeret. Clarke er blevet så nervøs for tyrkens krumsabel at han insisterer på at afmontere hans arm inden han saver hans ben af. Der bliver holdt et vågent øje med tiden imens der arbejdes, så ingen er i tvivl om at det er helt forkert da alle figurerne pludselig aktiveres. Imens Donaldson og en noget hysterisk Black tumler rundt og kommer til skade, griber en af figurerne fat i Clarke og slæber ham atter engang med udenfor, hvor den slipper ham og lader ham falde de mange, mange meter ned. De andre tager benet og flygter, efterladende et falsk ben, en arm, og en del værktøj. Om ikke andet bliver det svært at gennemskue hvad der er foregået. De slæber Clarke med ud - han har ikke overlevet faldet - og efterlader ham et sted hvor han sikkert bliver fundet en dag.

Næste morgen lader de kun en tur på posthuset for at hente deres arm sinke deres flugt fra Venedig.


Oprettet 2006-03-21
Robert B. Jensen
Opdateret 2006-05-03
Robert B. Jensen