Horror
on the
Orient
Express

Forside > Referater > 08.05.2006  
 
 

08.05.2006: En kult udslettes

Den gengange Winckelmann fortæller om en amulet: Etikka-medaljonen. Mod et løfte om at forære den til den kriminelle Luigor viser spøgelset vej til et øde hus, der viser sig at være et gammelt hotel. I en kælder graver Black amuletten frem og begejstres straks for den gyldne sag med de sære tegn.

Idet gruppen frygter for at forfølgende kultister skal lade deres skæbne følge Winckelmanns, tager de straks i nattens mørke en vogn til Pustumia, hulerne hvor Luigor bor.

Næste dag melder de tossede turister sig til den engelsksprogede rundtur med tog i de vidt udstrakte og ældgamle drypstenshuler. Guiden Carlo fortæller røverhistorier om den ene Luigo efter den anden, men først da lyset pludselig slukkes og et tumult af kultister skaber kaos til højre og venstre, føres gruppen tættere på Luigors skjulested.

Smith planter veltilfreds sin knippel i panden på en - to - tre tentakelviftende latinoer, idet han finder rytmen fra de hårde tider i Londons brolagte gyder. Imens lukker Black øjnene og holder om den rare medaljon, der dog ikke kan skjule ham for forfølgerne. Først efter en vild flugt i mørket med adskillige sammenstød med stalagmitter og -titter, får gruppen arbejdsro og finder frem til en skjult sprække, der fører frem til skatten:

Ældgammelt okkult ragelse ligger spredt med tykke kalklag over sig, deriblandt et ben af bene. En insisterende stemme opfordrer til at skille sig af med amuletten, noget som Smith pligtopfyldende sørger for trods Blacks modvilje.

Herefter er der arbejdsro til at studere skatten - i hvert fald indtil anden bataljon af kultister stiller sig op på rad og række.

Under mottoet: "Først schlagen, senere fragen!" kæmper gruppen sig ud af en bagudgang, der kollapser over forfølgerne, dog ikke før flere af gruppens medlemmer har fået solide knubs efter nærkontakt med diverse bløde, hårde og spidse genstande.

Det hele forvirres en anelse af Donaldsons glimtvise fravær, i hvis sted en tilsyneladende ukendt tysker med identisk udseende ved navn Jürgen Brandt træder til.


Oprettet 2006-05-09
Frederik J. Jensen
Opdateret 2006-07-05
Frederik J. Jensen