7.11.2005: En arm af arme

- Bank, bank, bank.

To solide arbejdsmænd står ved døren, klar til at tage fat. Det er netop blevet lyst. Professor Donaldson dirigerer dem med fagter om i haven, til hullet i græsplænen, der ifølge plantegningen fra arkivet fører ned til torturkælderen.

Sveden hagler af de to arbejdere. Formiddagen går på hæld. Det øverste af en kraftig jerndør kommer til syne. Men der er lang vej endnu.

Over frokosten beretter Fru Laureant, at Greven kort før revolutionen blev indlagt på Charington Maison de Sante, et sindsygehospital i Paris. Men sporet endte blindt, da Grevens journal var tom, bortset fra indlæggelsesnotitsen.

Der graves videre.

- Vi har desværre ikke en kanariefugl.

- Et stearinlys virker på samme måde, så det er godt nok.

Professor Donaldsons autoritet virker beroligende på Hr. og Fru Laureant. Døren er efter godt en dags hårdt arbejde gravet fri og åbnet. De to landarbejdere er sendt hjem med en klækkelig dagsløn på lommen. Nu står selskabet tøvende foran den mørke kældergang.

-Kabouh!

Clarkes magnesiumflash oplyser kortvarigt kælderen. En gang fører videre ind i mørket.

I fugtige kælderrum ligger spredte rester af skeletter - torturofre. Længst inde åbenbarer sig et større rum. Her i mørket vokser roser - sorte roser med væskende, dryppende torne. Et svagt lys fanger øjet. En arm, af blåligt metal, svagt lysende, fiskes frem af et tæt virvar af sammenfiltrede tornegrene. En bloddråbe pibler frem da Black rejser sig triumferende med trofæet. Er det virkelig et stykke af Sedefkar?

Tilbage i den noget hyggeligere dagligstue indvilliger lægen i at lade Professor Donaldson tage armen med sig videre for at forsøge at samle statuen. Og at holde tæt med opdagelsen indtil da. Det fælles mål er at udstille den i Paris.

Nærmere studier af armen foretages i dyb respekt for dens enestående natur. Mange eksperimenter foreslås for at aftvinge den sine hemmeligheder, men afvises næsten alle af frygt for at skade den uvurderlige genstand. Det afsløres dog at den ser ud til at bestå af mange, mindre arme. Og at den er holdt op med at lyse - den er faktisk falmet til næsten sort. Og endnu mere forunderligt og urovækkende: Den har skiftet form, næsten umærkeligt.

Selskabet drager næste dag til Paris. På hotellet ligger en besked til Professor Donaldson. Mallons efterkommer, den gamle dame, der tidligere viste sin gæstfrihed, har nyt: Hendes nevø har fundet nogle af Mallons ting. Desværre er disse allerede blevet solgt videre. Et møde aftales.

Armen sendes med anonym postpakke til Milano, til forventet senere afhentning af Page Turner, Anna Gram og Justin Case.

Imens overtaler Clarke sin lokale veninde Maria til at vise ham det berygtede sindsygehospital Charington.