23.01.2006 Brændte arme og hårde forhandlinger

De fire helte stiger på toget med kurs mod Venedig. De opdager en grådkvalt dame der stiger på toget sammen med en ældre dame.

Netop indlogeret i nogle behagelige kupeer kommer konduktøren og meddeler at en herre i salonvognen spørger efter Black, Nelson, Clarke og Donaldson. Nysgerrige går de derhen hvor de finder ud af at det er deres gamle "ven", baronen, der er ombord. Han går uden om de sædvanlige høflighedsfraser og tilbyder de fire at de kan beholde deres liv hvis de giver ham Sedefkar- rullerne øjeblikkelig. Donaldson lægger op til en forhandling, men baronen brænder Clarkes arm uden at røre ved den. Black og Donaldson er lynhurtige til at tilkalde hjælp, men ikke så hurtige som Nelson er til at råbe "Jeg overgiver mig!" og overlade rullerne til baronen der øjeblikkelig forsvinder sammen med sin stol (til fortrydelse for togpersonalet).

Ved ankomsten til Venedig sidst på eftermiddagen bemærker de fire at den grådkvalte dame også stiger af toget. De finder ud af at hun hedder Maria Stagliani. En ung mand som hun tilsyneladende kender, bliver taget af sortskjorterne, men bliver løsladt kort efter med et blåt øje og mindre knubs. Da de fire kort efter taler med ham, siger han at Alberto Rossini er en skurk; han vil have Maria, men hun vil hellere have den unge mand (som i øvrigt hedder Giorgio Casparetti). Han tilbyder at hjælpe de fire med at finde Gremanci-slægten hvis de vil hjælpe ham med at score Maria. De fire går med på ideen og de aftaler at mødes senere.

De fire indlogerer sig på Hotel Griffig (el. lign). Om natten vækkes de af et råb om "mord" fra gaden, men dette forstyrrer ikke heltenes indre ro - de sover videre.

Giorgio dukker op om morgenen. Morgenaviserne beretter om et bestialsk mord. Jonathan begynder at fremkalde billeder, og Giorgio begynder at opspore Gremanci-slægten. Jasper opsøger døde og levende Gremanci'er på kirkegården og på adresser i byen. Desværre er de flyttet, men han får nogle Gremanci-adresser. Black kigger forbi domkirken; der er en del statuer, men ikke noget relevant. Til gengæld finder han Gremanci-dukkeværkstedet. Donaldson taler med Maria og tilbyder hende et stipendium i London for at hun kan slippe væk fra sin familie. Maria fortæller Donaldson om dukkeværkstedet. Efterhånden er alle enige om at Gremanci-slægten ejer et dukkeværksted.

De fire forsøger derefter at finde stedet for nattens mord. Jonathan finder en mønt. Derefter går de fire på café. De bliver forstyrret af en menneskemængde der fortæller at statuen på Markuspladsen græder! Lettere tvivlende går de fire til Markuspladsen for at finde ud af at statuerne ikke græder mere.

Om aftenen diskuteres det hvordan rullerne skal oversættes. Jonathan har sendt et sæt kopier til London, men vil til de andres irritation ikke afsløre hvortil. Donaldson gør et forsøg på at oversætte rullerne

- Det er så det Donaldson får brugt sine sidste stunder til /Yig, GM

Nelson opsøges af nogle røde øjne om natten. De beder ham fortælle hvor statuedelen befinder sig. Nelson lyver snarrådigt og fortæller at statuedelen er på vej til London.