19.12.2006: Bjørnen danser

Statuen samles i toget, men hænger ikke sammen. 12 timer senere ankommer toget til Konstantinopel, hvor gruppen indlogeres på Paladset.

Hr. Heisenberg har tilsyneladende forbindelserne i orden så et møde med den britiske ambassadør Douglas kommer i stand til samme aften.

Denton og Smith fordriver eftermiddagen med indkøb af safari-kit og den store spelunkerpakke. En skriver slås fordærvet, men prygleriet stoppes af Dentons meget overbevisende argument.

Hos ambassadøren samme aften fortæller Hr. Heisenberg en historie til Sir Douglas. Denne henviser til stikkeren Beilab, der ved, om der er noget i gære. Det aftales, at et møde skal arrangeres. Derudover anbefales Topkarki-museet som et godt sted at lede efter gamle skrifter. Og forresten er ambassadørens 9-årige søn blevet bortført for nogen tid siden - tilsyneladende er der en bande græske slavehandlere på spil. Endelig påpeger han, at Den Røde Moske måske er den rigtige moske.

Næste dag tager Jeanette og Denton på museum. Fire Sedefkar-ruller er anført på en lagerfortegnelse. Interessant. Professor Asab er noget nølende med at finde dem frem fra gemmerne, da han mener at huske, at de vil give et uheldigt billede af Tyrkiet. Da han endelig går i gemmerne finder han i stedet en seddel med teksten:

Den hudløse tager, hvad der er hans. Forbandet være tyven Garasnet.

I mellemtiden bliver statuen gemt sikkert af vejen i en pålidelig bankboks af de herrer Smith & Heisenberg. Der derefter opsøger Den Røde Moske. Der bevogtes af en flok unge mænd, der bestemt ikke er interesset i at vise moskeen frem til turister. Smith holder den under opsyn et par timer for at se, om der er en leder af gruppen, hvor mange der er, og om der er noget suspekt.

På museet erfares det, at Garasnet levede for 400 år siden i Konstantinopel og har skrevet en del. Den sidste, der kiggede på Sedefkarrullerne var for et års tid siden: En hvis hr. Selim Makriat. Som efter sigende døde tre gange på en nat for nogen tid siden i London...

På vej tilbage til Paladset slår Heisenberg et smut forbi den lokale overkommando og forhører sig om røde banditter. De har tidligere lavet ballade, har været der længe, og holdes ind i mellem under opsyn.

Gruppen samles tilbage på hotellet og der udveksles historier om dagens tildragelser. Om aftenen ringer Sir Douglas: Et møde er blevet sat i stand med Beilab dagen efter.

Om natten arrangeres en udflugt til Den Røde Moske. Udstyret med spelunkningsudstyr sniges der rundt i byens gader, hvor der går lovlig mange sigøjnere med dansende bjørne rundt.

Moskeen er stadig under tæt bevogtning. En spion ankommer, mens muren forsøges forceret. Et advarselssignal alarmerer vindueskiggerne, og der er vældig skarp bevogtning af bygningen i tiden efter. Hvorfor forehavendet aflyses til fordel for et par timers søvn.

Næste dag. Jeanette mener, der er ganske fornuftige love, der holder hende fra at møde den fedladne stikker i dampbadet. Hun får i stedet til opgave at holde to haglbøsser parat udenfor bygningen, i selskab med Hr. Smith.

Indenfor dukker Beilab frem af dampen. Han ved alt. Han fortæller, at Den Røde Moske er tilholdssted for en kult, der tilbeder en statue. Og at moskeen bevogtes kraftigt, fordi det er der, statuen kan ødelægges. Ritualet til at ødelægge statuen står ikke på Sedefkarrullerne, men er nedskrevet af Garasnet, en hemmelighed han har taget med i graven. Men ritualet kan også bruges til at vække statuen til live, så det er vigtigt, at det tilvejebringes før kultisterne kan lægge deres klamme hænder på det.

Derefter springer en tyrk frem af tågen og skærer halsen over på Beilab.

Det bliver ret varmt og Beilab bliver til et callmonster.

Skrig og skrål og sanity-checks følger, men gruppen kommer nogenlunde helskindede ud af tågen. Og overfaldsmanden ses forsvinde i retning af Den Røde Moske.